Nils Falk Bjerregaard introducerede punktet – og understregede at beslutningen ikke handler om at vende ryggen til akutafdelingerne eller det akutmedicinske speciale – men udspringer af et ønske om at ensrette den faglige rådgivningsstruktur.
Akutafdelingsledelsene gav kollektivt udtryk for, at de er kede af og uforstående overfor beslutningen. De finder, at der fortsat er mange ufærdige opgaver, og at der med nedlæggelse af Akutfagligt Råd, mangler relevante fora at tage dem op i.
Akutafdelingsledelserne udtrykte også forbehold i forhold til, at problemstillingen kan løses ved ledelsesmæssig repræsentation i specialerådene. Specialerådet ses som et rent fagligt organ, hvor afdelingsledelserne ikke vil være udpeget som ledelsesrepræsentanter, men sidde som specialerepræsentanter. Akutafdelingsledelserne oplever derfor, at de kommer til at mangle en meget vigtig kommunikationsvej fra akutafdelingsledelserne ind i koncernledelsen.
Flere af repræsentanter fra de øvrige specialer gav omvendt udtryk for, at det var et passende tidspunkt at opløse Akutfaglig Råd set fra deres perspektiv, fordi det opleves at være blevet vanskeligere at være "de andre specialer" i Akutfagligt Råd.
I samme forbindelse blev der opfordret til, at det i forbindelse med høringsrunder mv, huskes at spørge bredt i afdelingsledelseskredsen for de relevante specialer, fordi specialerådene kan én ting, mens afdelingsledelesskredsen kan noget andet.
Specialerådsformanden fra det tværfaglige specialeråd for akutmedicin bød det velkommen, hvis der måtte være afdelingsledelsesrepæsentanter som gerne vil deltage i abejdet i specialerådet.